Fredag den 8. november 2024 kl. 16-17
Sankt Annæ Gymnasium Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby.
1. Kort velkomst og dagsorden
Sissel Worm Glass bød som ordstyrer velkommen. Bert Ernst er referent.
2. Formandens beretning
Formand Marlene Ballebye indledte med en status på faget. Hvordan det bidrager som modvægt til elevernes brug af sociale medier, er med til at opbygge fysiske fællesskaber og i øvrigt bidrager med kreative kompetencer til mere komplekse problemstillinger i almindelighed. Fagets bidrag til trivselsspørgsmålet skal belyses på dette års FIP, som bestyrelsen har tilrettelagt i samarbejde med fagkonsulenten Sebastian Strabo.
Bestyrelsen har desuden arbejdet med at organisere et rejsekursus i foråret 2025 til Stockholm og diskuteret mulige strategier for, hvordan vi kan arbejde med fødekæden på flere niveauer. I den forbindelse har vi sat gang i et samarbejde med Thomas Rosendahl fra Institut fra Dramaturgi på Aarhus Universitet om etablering af en konference, hvor vi kan få belyst fagets position fra folkeskole til universitet. Vi håber ad den vej at råbe politikerne op og få styrket faget på alle niveauer. Arbejdshorisonten er her forår 2026 og kunne være et indspark fra foreningens side til gymnasiereformen 2030.
3. Status på Stockholm-turen.
Arbejdsgruppen om Stockholmturen består af Michael Grankvist, Lone Sørensen og Bert Ernst. Gruppen kan oplyse, at der arbejdes på 2 WS – sandsynligvis en på Dramaten og en på MDT (Moderne dans), samt tre aftenforestillinger og en middagsforestilling, det såkaldte Soppteater. Deltagerne skal selv sørge for transport. Kurset starter onsdag eftermiddag med indkvartering på hotellet mellem 16 og 17. Betaling og nærmere info følger, når vi har et mere konkret program.
4. Ønsker og forslag til nye tiltag? Kurser på ønskesedlen?
Punktet er med fordi vi ikke har udbudt andre kurser end FIP i år, hvor vi ellers har tradition for andre aktiviteter som fx lyskursus. Under dette punkt var der flere ting i spil, dels i forhold til elevnedgang og hvordan den kan modgås, samt foreningens navn.
Lone (efterskolerepræsentant) fortalte om efterskolernes rolle som ambassadører for faget. Her skabes et trygt miljø, der arbejdes med en uges teaterprojekt i november, som er samlende og dannende, også for drengenes vedkommende. Opfordring til Marlene/Bestyrelsen at besøge Efterskoleforeningens Generalforsamling.
Tine (Teater Nordkraft) påpegede, at den egentlige fødekæde starter på efterskolen.
Maiken (Skt. Annæ) foreslog at de kunstneriske fag kunne præsenteres i starten af 1.g, så eleverne kan se hvad det er for et fag.
Sissel (Århus Kat) fortalte om tiltaget at først at udbyde faget i 2.g, da eleverne er usikre i 1.g. Eleverne ser faget og/eller hører de andre tale om det.
Julie (Kolding) forklarede at de også havde flyttet det hen som et valgfag i 2.g.
Thomas (Slagelse) foreslog at udarbejde en liste over ”snedige” tiltag for at få flere elever til at vælge faget.
Lone (Rungsted) kunne godt tænke sig en undersøgelse af, hvor er der nedgang, og hvor er der tilgang. Er der forskel på visse gymnasier i bymidten og dem der ligger længere udei provinsen/lidt væk fra bymidten. Hvilke gymnasier bløder.
Kirsten (Næstved) efterlyste også konkrete tal.
Mette (Skt. Annæ) mente, at et ændret foreningsnavn også ville hjælpe. Der blev nævnt teater og scenekunst. Dorthe (Borupgaard) foreslog teater og performance.
Bert (Favrskov) spurgte om et nyt navn det hjælper i forhold til en elev som starter i 1.g?
Lene (Skt. Annæ) foreslog at vi arrangerede kursusdag(e) for at udarbejde en liste over tiltag, udvikle mere moderne materiale til faget.
Der var flere som tilkendegav tilslutning til dette forslag.
Martin (KVUC) nævnte at nogen af de nævnte ting måske allerede var på vej, idet rektorerne gerne vil have valgfagsgymnasiet, og så ender kunstneriske fag måske også som en del af epx. Så måske er der ting i udsigt.
5. Regnskab v. kasserer
Foreningens kasserer Michael Grankvist orienterede om foreningens regnskab. Foreningen er ved at skifte regnskabsår – derfor var der i år to regnskaber. Michael redegjorde kort for de aktiviteter, der førte til et underskud i 2023, nemlig Holberg konkurrencen, nyt Logo, samt udgifter til kursus og medlemspleje i forbindelse med generalforsamling. De første 8 måneder af 2024 har til gengæld kreeret et overskud – så foreningens egenkapital er stadig stort. Forsamlingen godkendte regnskabet.
6. Valg til bestyrelsen.
Marlene Balleby, Sissel Worm Glass og Lone Sørensen var ikke på valg.
Michael Grankvist, Martin Zarp Sørensen, Bert Ernst og Sarah Mortensen Søe var på valg og blev genvalgt. Da Ingrid Elholm Olsen har trukket sig og Charlotte Fjordvald Bertelsen ikke ønskede at genopstille som suppleant, manglede der to medlemmer. Mette Wind og Kirsten Nevers stillede op og blev begge valg. Konstituering af bestyrelsen sker på førstkommende møde i januar 2025.
7. Evt.
Michael orienterede om, at foreningens revisorer gerne stopper. Dorthe Bille og Marie Lind meldte sig som de nye revisorer. Valgt. Klapsalver.
Lone og Martin reklamerede for foreningens logo på t-shirts. Man kan henvende sig til Martin, som forklarer hvordan man tilgår vores logo til tryk, og så står man selv for trykning. Martin åbnede desuden op for, at medlemmer evt. kan bestille t-shirt med logo hos foreningen. Vi kan lave en samlet bestilling, som kunne ligge klar til næste FIP.
Generalforsamlingen sluttede på vanlig rolig vis med tak og klap til bestyrelsen, hvorefter en større flok af medlemmerne fortsatte med fællesspisning og efterfølgende teaterbesøg på Betty Nansen – #4 med Sort Samvittighed. Stort.