GymDrama

Nyt fra bestyrelsen

Reformår… Reformen fylder med nye læreplaner, produktionen af vejledninger og FIP-kurser. Derudover er der naturligvis den praktiske implementering af reformen ude på skolerne. Men mere om læreplanerne andetsteds.

Af Maria Mellergaard Nielsen, Tårnby Gymnasium

Ved siden af alt dette reformarbejde fortsætter bestyrelsens arbejde støt og roligt. Vi har haft nogle punkter på dagsordenen siden generalforsamling, som vi forsøger at komme i hus med.

For eksempel er branding af faget i en offentlig kontekst et emne, som vi har diskuteret en del. Vi er i proces med at få lavet en lille film, som skal fortælle om fagets identitet og ikke mindst berettigelse i den danske gymnasieskole. Det er naturligvis ikke så ligetil at få lavet sådan en film, diskussionen er gået på både medie, modtagergruppe, omfang og naturligvis indhold. Og vi er stadig i proces. Men når den er færdig, vil den med sikkerhed være en lille lækkerbisken af en sag, som vi håber, at I vil være med til at få bragt ud i verden, så den kan få et sundt liv.

Vi har også en hjemmeside i støbeskeen, og her er tanken naturligvis, at vi alle skal kunne dele materiale, finde inspiration osv. Den er under opbygning, og når den står færdig, håber vi, at I vil tage godt imod den og bruge den flittigt, så den kan blive levende og fyldt med alsidig og inspirerende materiale.

Toget kører som vanligt i forhold til planlægningen af kurser – traditionen tro, vil der være et efterårskursus koblet op på generalforsamlingen og et forårskursus i 2018. Nærmere information om kurserne følger, så snart vi ved noget nyt, og detaljerne er på plads. Vi håber som altid på at se rigtig mange af jer.

God arbejdslyst derude – vi ses sikkert på kryds og tværs af landet til nogle veloplagte eksaminer.

/Bestyrelsen

Læs også

Gentænk forestillingsanalysen!

Gentænk forestillingsanalysen!

Af Louise Christiansen, Silkeborg Gymnasium og Emil Fogh Christiansen Kernedidaktikken i dramatikfaget kan koges ned til to begreber; at skabe og at forstå. Vi træner elever rigtig meget i at stå på scenen, at kunne improvisere, at bruge spændingskurver, at spille...

Min yndlingsøvelse

Louise Juul fra Silkeborg Gymnasium deler to af sine yndlingsøvelser Spillekort Status med spillekort (20 min.) Remedier: Et sæt spillekort Mål: At finde ud af hvordan status ses i kropssproget i almenmenneskelige situationer og forstå det psykologiske aspekt....

Tips om lidt af hvert

Ny EMU - og sletning af gammel EMU Hvor indholdet af den nye EMU.dk foreløbig er ret sparsomt, skal I være opmærksomme på, at indholdet af den gamle EMU https://arkiv.emu.dk helt fjernes 1. juli, så hvis der er noget, I gerne vil downloade, skal det altså gøres inden....

Share This