GymDrama

Nyt fra bestyrelsen

Reformår… Reformen fylder med nye læreplaner, produktionen af vejledninger og FIP-kurser. Derudover er der naturligvis den praktiske implementering af reformen ude på skolerne. Men mere om læreplanerne andetsteds.

Af Maria Mellergaard Nielsen, Tårnby Gymnasium

Ved siden af alt dette reformarbejde fortsætter bestyrelsens arbejde støt og roligt. Vi har haft nogle punkter på dagsordenen siden generalforsamling, som vi forsøger at komme i hus med.

For eksempel er branding af faget i en offentlig kontekst et emne, som vi har diskuteret en del. Vi er i proces med at få lavet en lille film, som skal fortælle om fagets identitet og ikke mindst berettigelse i den danske gymnasieskole. Det er naturligvis ikke så ligetil at få lavet sådan en film, diskussionen er gået på både medie, modtagergruppe, omfang og naturligvis indhold. Og vi er stadig i proces. Men når den er færdig, vil den med sikkerhed være en lille lækkerbisken af en sag, som vi håber, at I vil være med til at få bragt ud i verden, så den kan få et sundt liv.

Vi har også en hjemmeside i støbeskeen, og her er tanken naturligvis, at vi alle skal kunne dele materiale, finde inspiration osv. Den er under opbygning, og når den står færdig, håber vi, at I vil tage godt imod den og bruge den flittigt, så den kan blive levende og fyldt med alsidig og inspirerende materiale.

Toget kører som vanligt i forhold til planlægningen af kurser – traditionen tro, vil der være et efterårskursus koblet op på generalforsamlingen og et forårskursus i 2018. Nærmere information om kurserne følger, så snart vi ved noget nyt, og detaljerne er på plads. Vi håber som altid på at se rigtig mange af jer.

God arbejdslyst derude – vi ses sikkert på kryds og tværs af landet til nogle veloplagte eksaminer.

/Bestyrelsen

Læs også

Når eleven bliver eksperten

Af Maiken Brøndum Ravn, HF og VUC Fredericia Vi havde i forvejen på holdet arbejdet med Performance og mine elever var meget optagede af principperne om at bruge sig selv på scenen. Derfor kastede jeg mig over et lille miniforløb, som jeg kaldte ”At dele og...

Områdestudier med devising i dramatik – en forløbsbeskrivelse

Af Marlene Ballebye og Mette Kobow, Rysensteen Gymnasium Titel: “Fremmed” Omfang: 2- 3 moduler Introduktion Devising-forløbet er afholdt i forbindelse med områdestudier i 1g. Alternativt kan forløbet bruges i forhold til at få dramatik i spil i relation til...

Om hypnose i dramatikundervisningen

Af Michael Grankvist Sørensen, Risskov Gymnasium Mit første direkte møde med hypnose skete ved et hypnose-show på min skole, en helt igennem god oplevelse. Efter showet var en del elever stadig skeptiske. De troede ikke helt på hypnosen, fordi dem på scenen ”…jo bare...

Share This